Mit navn er Jørgen Anker, jeg er anlægsgartner og når jeg skal slappe af går jeg amok på træstammer så spånerne flyver i alle retninger.
Når savsmuldet har lagt sig har jeg skabt et unikt naturprodukt.
Jeg benytter udelukkende min motorsav hvilket fuldender mine trækreationer i et rustikt og til tider småprovokerende udtryk.
Jeg laver blandt andet
- Skulpturer
- Frugtfade
- Fuglebade
- Foderbrædder
- Havelygter
- Møbler
- og meget andet trækunst
Når et træ desværre skal lade livet, kan man lade det falde til jorden eller ringe til mig og give det nyt liv som træskulptur. I fællesskab skaber vi et personligt kunstværk.
De mindre ting kan jeg fremstille i et træstykke du leverer, eller jeg kan selv forsøge at finde et stykke træ der passer til opgaven.